Arnes mor var flyttet til Nr.Søby fra en
større ejendom i Korinth, ejendommen var nu solgt, og skulle tømmes samme
weekend.
Vi satte traileren bag bilen, og kørte
sydpå.
Adskillige containere fyldte
gårdspladsen, hele familien var i aktivitet, men gik alligevel med ildhu op
i, at finde ting fra til mit lille museum.
Vi fik fyldt både bagagerum og trailer
op to gange, men så havde vi også til et fuldt funktionsdygtigt bryggers og
vaskerum, endog en gasgruekedel blev det til.
|
Der
er ligeledes mulighed for, at slå sig ned i dagligstuen med dagens avis, fra
tyverne.
Læs f.eks. Fyns Tidende d. 3. September 1920.
På forsiden finder du en artikel om den nye hovedskole
i Ringe. Her står blandt andet at læse, at skolens samlede areal er på ca.
to tønder land, og at der er gode havelodder til lærerpersonalet. Skulle
nogen være i tvivl, taler vi om den tidligere Guldhøjskole, hvor Amdi
Pedersen trådte sine barnesko. Det var før han startede Tvindimperiet, blev
mangemillionær, og slog sig ned blandt de rige og berømte ved San Francisco
bugten.
Else-Marie
|