|
Ad snurrige veje, er et lille
hvidt medicinskab, med påmalede røde roser, havnet på min
soveværelsesvæg.
Fra tid til anden bliver jeg spurgt, om noget savnes på museet. Således spurgte Karsten Lindhardt på et tidspunkt, hvor museet netop havde modtaget en del gamle medicinglas fra Bodil og Torben Yngve Larsen i Nørre Søby. Medicinglassene blev foreløbig anbragt i et gammelt bogskab, og månederne gik, ja, vel næsten år, og tanken om medicinskabet gled lidt i baggrunden, gemt men ikke glemt. På samme vis stod det vist til hos Karsten, indtil han havnede på et loppemarked hos dyreinternatet ved Ringe, her stod midt blandt mange andre andre gode sager, medicinskabet. Nu var det ikke noget helt tilfældigt skab, Karsten genkendte det fra adskillige besøg hos Freltoftes legendariske smed, Niels Erik Andersen, i forbindelse med en artikel til Fælledbladet. Artiklen om smeden, hans plejeforældre Barbara og Carl Hansen og hans kone Else fra Højgaard, blev bragt i Fælledbladet i 2007, og kan læses på museet. Med sædvanligt handelstalent fik Karsten skabet i hænde, drog hjem til Mosevej, hvor han fluks afsendte mail til museet, medicinskab kan afhentes.
Når skabet overhovedet er kommet ned fra væggen i badeværelset på Freltoftevej, skyldes det nok almindelig oprydning i forbindelse med, at smeden flyttede på plejehjem i Broby, hvor han stadig bor, 89 år gammel, og med stærkt svigtende hukommelse. Almindeligvis bliver vore gæsters overtøj lagt på dobbeltsengen i soveværelset, og lige indenfor døren hænger det fine lille medicinskab, fyldt med medicinglas, flasker og snurrige ting på helseområdet, fra mange årtier, nogle glas stadig med indhold.
Else-Marie.
|
|||
 |
|||
|
|
 Medicinskabet
har et rigt indhold af gamle og nyere glas og flasker, nogle af dem med
indhold, der dog ikke længere er anvendeligt, som for eksempel
afføringstabletterne, hvis virkning indtræder ca. 8 timer efter
indtagelsen. Glasset til højre har, som alt det andet, sin egen
historie. Det har tilhørt Dora Mikkelsen, der i en menneskealder var
bestyrer af telefoncentralen i Nørre Søby. I det seneste nummer af
Fælledbladet er der en spændende artikel om hendes lange virke i
telefonens tjeneste, skrevet af datteren Aase Reffstrup. |
||
 |
|||
|
|
Arrangementet her er beregnet til lavemanter, endetarmsskylninger, og
stammer oprindeligt fra Søbysøgaard. En morsom sjæl har anbragt det
lille skilt med teksten: ”For dem der trænger” Museet har fået den overdraget af Annelise og Benny Koch, Nørre Søby |
||
 |
|||
|
Ikke alt var til indvortes brug. Stenkulsnaftaen var til fjernelse af pletter på tøjet, men kunne også anvendes til overførsel af billeder fra avisen. Sven Holm skriver i 1939: ”Bland 25 g Stenkulsnafta med 4 g Benzoetinktur sammen, smør et tyndt Lag ud over en Avistegning, og naar Vædsken er fordampet, saa læg Kanten at en Papirsserviet over, og gnid kraftigt med en Mønt, saa er Billedet overført klart og rent.” Kilde:Farmaceuten ved Mikrofonen af Sven Holm
|
|||
