|
Ovenstående sætning møder jeg ofte i forbindelse med, at folk kommer med ting til museet. Jeg vil sige, det er altid noget særligt når jeg får en sådan forespørgsel, og Asta var ingen undtagelse, da hun berettede om børnetøjet, hun havde pakket ned og gemt væk efter børnene Lis Karen og Rikke.
Navlebind, som næppe mange kender brugen af i dag, med broderede kanter, fremstillet af Astas mor. I dag er der ikke længere så mange der bruger hagesmæk, det er blevet nemt at vaske, men her er de, hæklede, broderede, købte i frotte`. Hæklede kraver til pynt og nytte. Strikkede blebukser, og der skulle bruges mange, engangsbleer havde ingen endnu drømt om. Små kjoler, sparkedragter, sengetøj osv. Husmødrene havde travlt, det meste tøj blev fremstillet hjemme ved køkkenbordet. Astas og Svend Åges to piger, Lis Karen og Rikke, der er vokset op i tresserne, gik ligeledes mest i hjemmefabrikeret tøj. En enkelt gang fik Asta syet en kjole til Lis Karen, ternet med tilhørende bukser, hos Grethe Albrekt Odensevej 42, det synes vi selvfølgelig er lidt sjovt her på museet. Vi har fotograferet et lille udpluk af tøjet til Skulderbladet, men vi måtte have min mors gamle kommode ned fra loftet, og skufferne er fyldt godt op. Læg vejen forbi når vi igen får varme i vejret, og gense barndommens land, eller se hvordan det var, alt efter aldersklasse. Tak til Asta og Svend Åge fordi I tænkte på os. Else-Marie.
|
Sirligt
anbragt i poser og papkasser ankom tøjet til museet, og hvor var der
meget.