Hverdagsmuseet - Søstedvej 19 - 5792 Årslev - 40221275 - else-marie@syssel.dk

 

Hverdagsmuseet har en stor samling af legetøj, først og fremmest for piger, så vi har besluttet, at der skal være mere også for drenge.

I løbet af efteråret og begyndelsen af vinteren 2019 har vi købt en del skinner og tog, først og fremmest af Finn Honnens

Hele Finns oprindelige samling indgår nu i museets modelbane.

 

Finn Honnens skriver om sin interesse for tog

Min interesse for modeljernbaner begyndte i ca. år 1951 dengang var jeg 6 år gammel, først havde jeg kun et såkaldt ” trækoptog ” et tog der skulle trækkes op med en nøgle og derefter kørte på meget primitive skinner i et stykke tid inden det gik i stå. Året 1952 fik jeg mit først rigtige El tog, nemlig Märklin, det første lokomotiv, et damplokomotiv med typenummeret TM 800 og akselrækkefølgen C, blev smuglet over grænsen ved Kruså samme år af min morfar, han var Turistfører og da bussen holdt ved grænsen gik han over den, med lokomotivet og lagde det ved en kilometersten og samlede det op da bussen havde passeret grænsen.

Da jeg fik lokomotivet blev jeg rigtig glad, det kører stadig og kan ses og fremvises på banen her. De første vogne fik jeg kort tid efter, den ene har min far bygget (en brun vogn af træ) og en primitiv hvid ” grisevogn ” i metal, de kan begge ses og kan stadig trille på skinnerne. Dengang boede vi i Søndergade 18, i en lejlighed på første sal, hvor der ikke var plads til anlæg af baner som det kendes i dag. I 1953 flyttede vi ud i en Villa i Kragsbjerg kvarteret med fuld kælder og der fik jeg plads til at bygge baner på store krydsfiner plader, men det var småt med pengene så der gik lang tid inden jeg fik samlet rullende materiel, det var kun til jul og fødselsdage jeg kunne ønske mig noget sådan.

I 1963 købte jeg et præfabrikeret lokomotiv, dvs. jeg skulle selv samle en del af indmaden, det er det grønne Ellokomotiv til luftledning. De første ” bjerge ” lavede jeg af skabeloner af krydsfiner overtrukket med gamle kasserede lagner som blev oversmurt med såkaldt perlelim (lim i små perler der skulle koges til de smeltede, skal lige sige det stank i hele huset, men jeg fik lov alligevel). Derefter blev ” bjergene malet grå og lim på igen og derefter dryssede jeg savsmuld i forskellige farver på.

Først langt senere kunne der købes naturtro træer som kunne ”plantes ” på bjergene, mos og småsten blev også brugt men mosset holdt jo ikke evigt. Så gik der mange år hvor det gik langsomt fremad med banebyggeriet interessen var der ikke, vi fik eget hus i Højby og plads i et helt rum til opbygning af et anlæg, så blev der blev købt ind af skinner, skiftespor, signaler, vogne og især lokomotiver, bjergene blev mere naturtro , flamingo plader limet sammen og ”kradset op med en stålbørste” kørslen blev mere smart , der kunne køre tre togstammer på hver kreds ( Der var to )+ en rangerkreds foran og med en transformator til hver kreds, togene styrede hinanden ved hjælp af signaler med indbygget stop og start dvs. Når et tog havde passeret et signal blev det sat på rødt indtil toget nåede et punkt længere fremme på banen, derefter blev signalet sat på grønt når toget passerede. Men det blev aldrig færdiggjort som det kan ses på billederne.

I 1984 stoppede det hele da vores søn skulle konfirmeres, det hele blev pakket ned indtil det nu er kommet til Freltofte på Hverdagsmuseet og kan forhåbentlig glæde mange børn og barnlige sjæle i årene fremover. Skal lige sige at jeg er meget glad for at min samling gennem årene er endt der.

 

Lokomotivet fra 1952, der blev smuglet ind i Danmark