Hverdagsmuseet - Søstedvej 19 - 5792 Årslev - 40221275

Hedvig

En formiddag i starten af sommeren, kiggede jeg lige indenfor hos Hedvig, kaffen stod, som vanligt, allerede på bordet, og dagens første gæster var på plads i sofaen.

En enkelt af gæsterne kendte jeg ikke, og da Hedvig præsenterede mig, var det med ordene: " Hardy, det er Anders mælkekusks barnebarn ", Hardy, Hedvigs bror, var straks på det rene med, hvem jeg så var.

Min farfar, Anders Rasmussen, kørte mælk for Nørre Lyndelse Mejeri, og kom dagligt i Hedvigs barndomshjem, Lindegaard, i Lumby.

Hedvigs hukommelse er legendarisk, hun kender alle familier i området, i hvert fald dem, der er blevet her, slægtled efter slægtled, generationer tilbage, navne og årstal svirrer gennem luften, og skulle hun blive i tvivl, hentes fyldte mapper frem fra skuffer og kister, mapper fyldt med avisudklip, artikler og fotografier.

Man skal have god tid, når man besøger Hedvig, men man går altid klogere derfra end da man kom, og det er jo en god ting.

Hedvig og Salen hænger uløseligt sammen, det har de nu gjort i tredive år, hvem kan næsten forestille sig en begravelse i Nørre Lyndelse kirke, der ikke efterfølges af en mindestund hos Hedvig.

Jeg vil gerne her bringe et enkelt vers fra en lejlighedvise Thorkild Thanning, tidligere sognepræst i Nørre Lyndelse, forfattede til Hedvigs 70-års fødselsdag i 2000.

Og er man kommet godt i jord,
så dækker Hedvig kaffebord,
mens Tage dækker graven til
med følgets blomsterflor,
og hvis så ingen rejser sig
ja, så er Hedvig sjældent bleg,
men dukker frem fra køkkenet
og siger et par ord.

Jeg vil tro, vi er flere, der ind imellem har overvejet på, hvad Hedvig egentlig beskæftigede sig med før 1985, foretagsom som få, kan hun næppe have klaret sig med husmoderhvervet, og et trediveårs jubilæum kan vel være en god anledning til en snak om før og nu.

Efter giftermålet med Harald i 1951 blev Hedvig landhusmoder på gården Lundegaard i  Lumby, et almindeligt landbrug, som de forefandtes i halvtresserne, dyr i staldene, og afgrøder på markerne, og havde skæbnen ikke grebet ubønhørligt ind, var de nok blevet boende ind i alderdommen, medens børn og børnebørn voksede op omkring dem.

Livet går ikke altid i den retning, vi havde forestillet os, Hedvig og Harald var henholdsvis 28, Hedvig gravid med deres tredie barn, og 30 år den dag, hvor Harald, som så ofte før, sammen med mølleren, skulle læsse kornsække, noget, der foregik ved, at en stor kæp blev stukket ind under sækken, der blev løftet lidt op, og den anden kunne få fat i hjørnerne , og få sækken løftet op i vognen.

Harald brugte endnu engang løftestangen, der knækkede, og Harald fløj, med stor kraft, tilbage mod muren, og brækkede ryggen.

På sygehuset blev der ikke levnet Harald mange chancer for et liv uden kørestol, men via den lokale læge i Nørre Lyndelse, Bove', kom familien i forbindelse med neurokirurgen Bisgaard, der var uddannet i Amerika, og ildeset blandt adskillige kolleger.Bisgaard undersøgte Harald, og konkluderede, at der var gode muligheder for, at han kunne få førligheden igen: " Giv mig 50 kroner, så bliver du min privatpatient ". Harald syntes ikke, der var noget at betænke sig på, og over tid, kom han til at gå igen, men landbruget måtte han opgive.

Et levebrød skulle parret jo have, og med den rådsnarhed, der præger familien, blev det til kyllinger i kostalden, og ål i tre bassiner i hestestalden, ålene måtte dog opgives da vandafledningsafgiften blev indført. Udover ovenstående, fik Harald opbygget et cykelværksted, og Hedvig holdt pensionat, værelserne var der jo, hvorfor ikke udnytte dem, for 10 kroner om dagen var der fuld forplejning, inklusive madpakker. I disse år, var det ikke ualmindeligt med 15 - 17 mennesker om spisebordet. Til sin tredive års fødselsdag fik Hedvig, af pensionærerne, foræret en lergryde til husholningspengene, og hver den første, når lønnen gik ind, lagde beboerne penge i " kassen ", der i dag stadig står på hjørnet af køkkenbordet.

Hedvig kunne ikke opfylde behovet for værelser, og ventelisten voksede, en skønne dag købte to af sønnerne, Laurits og Mikael, Nørre Lyndelse Kro og Motel, lagde nøglerne foran Hedvig, og sagde: " Nu kan du leje værelser ud ". Nu fulgte en travl tid, om den ikke havde været det før, hvor Hedvig cyklede frem og tilbage mellem hjemmet og kroen, kroens gamle festlokale blev isoleret og istandsat over vinteren, hvorefter det åbnede som " Salen ", de lokaliteter vi kender i dag, forgemakket med hyggelige borde og bænke, hvor man kan få en drink før maden, Salen med plads til 60 - 70 mennesker, ved festlige lejligheder, ved begravelser kan der være 96 personer, her kan de også sidde ude foran. Kaffebordene tog Hedvig sig af, maden kunne man selv lave i det tilhørende køkken, eller bestille udefra.

Efter tre år flyttede Hedvig og Harald permanent til Nørre Lyndelse, hvor de samlede sig helt om de muligheder som Salen gav dem, og mange nye tiltag så dagens lys. Hveranden uge, 14 - 17, var der hyggeeftermiddag med kaffe, håndarbejde, kortspil, forskellig underholdning, det kunne også være stegt flæsk og persillesovs, ikke noget med bordbestilling, man kom bare. Kristi Himmelfartstræf, sommermarked, høstfest og julemarked, blev faste bestanddele af byens liv, trods det, at folk med tendens til sortsyn, havde forudsagt Salen en kort levetid, et halvt år højest. Harald fik desværre kun tre år på stedet, men det blev gode år, hvor de begge kunne se, at projektet kunne bære, og at de med deres tiltag, skabte grobund for samvær og glæde.

Else-Marie


På åbningsdagen i 1985 var væggene pyntede med fortidens unævnelige, tilsat et enkelt par nutidige små trusser.


Høstgilde i Salen 6-10-1989. 

Køkkenholdet 29-11-1992
Fra venstre Henny Munch Jensen fra Nørre Søby, Hedvig og Harald.
Henny var fast serveringsdame gennem mange år. 

Den ydmyge indgang til Salen.


Kaffebord, snak, sang og, ikke mindst samvær.

Sommermarked 2-6-1991
Musik " Naboerne ".

[Startside]
[Op]