Hverdagsmuseet - Søstedvej 19 - 5792 Årslev - 40221275 - else-marie@syssel.dk

Jagt søges af lensgreve

Læs annoncen. Man tror næppe sine egne øjne. Lensgreven skal jage på store flade, vindblæste arealer uden vandhuller for det skal være så billigt som muligt. Straks da jeg læste annoncen kom jeg til at tænke på de gange jeg har fløjet over og kørt gennem Saharas ørken; det var lige det Lensgreven eftersøgte - og det får han så for 50 øre.
Lensgreven skal have det hele for ingenting.
En rigtig fedterøv; en rigtig gnier - hvilket også klart fremgår af hans positur. En mand af stor kaliber skal også have en bøsse af stor kaliber; derfor en Bofors 16 tommers Haubits, model 1885. Hvordan kan du nu være sikker på, at det faktisk er en greve, der er gengivet ?
De adelige kendes på deres våben.
Minsandten om jægeren ikke bærer et våben over skulderen - en "grev" med et "e" i enden; så må det være en "greve". Det eneste storvildt, der findes i Sahara er Kamelerne ( jeg ved godt at det egentlig er Dromedarer; men det passer ikke i sammenhængen ); men den lille Araber, der er skydebanepasser synes ikke om, at hans Kameler skydes af en Lensgreve - og i hvert fald ikke for en betaling af 50 øre. Derfor har den lille Araber gemt sine Kameler i en flygtningelejr i Norge ( Nordmændene kalder det familiesammenføring ) og på vejen hjem indforskaffet en 20 stk.s Camelsmøger i Tyskland som alternativt Lensgreveskydesurrogat. Jeg synes at kunne høre Lensgreven råbe til den lille Araber : "Her er jo kun tyske smøger at knalde !"
Og jeg synes også at kunne høre den lille Araber råbe tilbage : "Jamen; det er jo maaaaajøøøøtt billigt !!!" Og Lensgreven fyrer løs på de tyske Camelhalmmadrasser.
A propos smøgerne; så en advarsel til potentielle købere af skilderiet. Ryg ikke smøgerne !!! De er limet fast med noget lim, der ikke er det rene sundhedsguf.
Så du også den indledende sætning ?  "Af hundeløs jæger." Hvornår har man hørt tale om en jæger, der ikke havde mindst en hund ? Næ, den gode Lensgreve kan enten have glemt, at han har hund; eller også kan han forsøge at vildlede potentielle jagtmarksudlejere.
Nå, jeg skal ikke hverken påstå, at lensgreven er dement eller at han lyver; derfor indgik jeg det kompromis med mig selv, at gengive en usynlig hund, hvilken ses bundet til bøsselavetten. Min hustru mente at vide, at Lensgrever altid kalder deres "usynlige hunde" for Fido, da det kan forveksles med Spanske tjeneres normale kaldenavn - Fredo. Når en Lensgreve på jagt kalder: ”Fido” med en lidt grødet Gammeldanskstemme, kan personer, der er oplyst om at Lensgreven ingen hund har, vildledes til at tro, at lensgreven faktisk kalder på sin Spanske tjener.
Absurd; dybt absurd !