Har du nogen sinde set en Svensk turist
på Nordfyn, der spiste suppe ?
Nej; vel ikke ! Og ved du hvorfor du ikke har set en Svensk turist på
Nordfyn, der spiste suppe ?
Nej; vel ikke ! Det er en lang historie, der tager sin begyndelse anno
1658.
Svensken var rykker op i Nørrejylland. Fimbulvinteren lå over hele
landet. Sund og bælter frøs til og Karl X Gustav ( blandt sine samtidige
og med lav stemmeføring kaldet "Fede Karl" ) gik med sine tropper over
isen; først Lillebælt og derpå Langelandsbæltet. De svenske tropper
hærgede efter bedste evne overalt hvor de kom frem - også på Nordfyn.
På plyndring i Bogense kom en deling soldater hos lappeskrædder Per
Skrædder over en fuld suppegryde, der straks blev opstillet på torvet
til almen uddeling blandt besættelsestropperne.
Per var rasende; greb sin gamle forladermuskedonner og krøb op i
kirketårnet for at få bedst muligt sigte. Men hvem af svenskerne skulle
han skyde ? Der var alt for mange. Per fik da den geniale ide, at skyde
suppegryden; på den måde fik ingen af svenskerne nogen suppe.
Pang !!! - Gryden smadredes og suppen flød ud over torvet. Pers
genistreg var Nordfynboernes største krigsbedrift i 1658. Og den blev
husket; viderefortalt fra far til søn og videre til dennes søn o.s.v.
Det blev en vaskeægte fynsk vandrehistorie. Og du ved jo hvordan det er
med fynske vandrehistorier; der bliver lavet lidt om; lagt lidt til
eller udeladt lidt for hver gang en ny generation skal indvies i
fortidens heltegerninger.
I slutningen af 17-hundredtallet var der til Pers bedrift tilføjet en
kongelig befaling gående ud på, at der på Nordfyn altid skulle
forefindes en specielt "Suppejægerkorps", hvis eneste opgave i
svenske-ufredstider det var, at skyde fjendens suppebeholdninger i
smadder. Et sådant nordfynsk suppejægerkorps blev derpå oprettet - og
har eksisteret - sådan lidt idet hemmelige - lige siden. Der holdes
skarpt udkik efter alt, der har antydning af "svensk"; der luskes i
hegnene og juletræsbeplantningerne - og specielt er opmærksomheden
rettet mod eventuelle med svenskere samhørende supperetter. Men siden
1658 ( i hele 345 år ) er det ikke lykkedes at knalde nogen svensk
suppeanretning; indtil for nylig.....
Gabriel Jønsson er kinsp ved Länsstyrelsen Stokkeboda. Hr. Jønsson ( man
er ikke på fornavn med en Kinsp ) havde lejet et sommerhus i Hasmark.
For alle eventualiteters skyld havde han medbragt nogle gamle militære
nødrationer; man vidste jo aldrig hvilke kunstige madvaner, der kunne
forefindes på Nordfyn.
Efter at Gabriel; undskyld Hr. Jønsson; var blevet serveret Hasmarks
specialitet - kogt sild med chokoladesovs - besluttede hr. Jønsson sig
til at overgå til de medbragte nørdrationer. Men han var under
observation !!! Da hr. Jønsson fremtog en dåse "Soldatens ærtsoppa" gik
alarmen til det det Nordfynske suppejægerkorps. Niels Kratlusker fik som
den første den famøse suppedåse på sigtekornet.
PANG !!! Et velrettet kaliber 16 haglskud knaldede ind i suppedåsen og
hr. Jønsson blev snydt for at nyde yderligere af sin nødration. Det
vellykkede suppejægerkorps-raid rygtedes hurtigt over hele Nordfyn - og
som du ser i annoncen, så er ansvarsfulde suppejægere i dag villige til
at betale større summer for at få muligheden for at knalde en svensk
suppedåse.
Det er fandme absurd, at det skal være nødvendigt at betale for at bistå
sit land i kampen mod "arvefjenden". For øvrigt; nu ved du, hvorfor du
aldrig - eller i det mindste næsten aldrig - ser en svensker spise suppe
på Nordfyn. |