Hverdagsmuseet - Søstedvej 19 - 5792 Årslev - 40221275

Suppejægeren

Mindre eller større jagtareal søges til leje af ansvarsbevidst suppejæger på hele nordfyn, står der i annoncen.

Har du nogen sinde set en Svensk turist på Nordfyn, der spiste suppe ?
Nej; vel ikke ! Og ved du hvorfor du ikke har set en Svensk turist på Nordfyn, der spiste suppe ?
Nej; vel ikke ! Det er en lang historie, der tager sin begyndelse anno 1658.
Svensken var rykker op i Nørrejylland. Fimbulvinteren lå over hele landet. Sund og bælter frøs til og Karl X Gustav ( blandt sine samtidige og med lav stemmeføring kaldet "Fede Karl" ) gik med sine tropper over isen; først Lillebælt og derpå Langelandsbæltet. De svenske tropper hærgede efter bedste evne overalt hvor de kom frem - også på Nordfyn.
På plyndring i Bogense kom en deling soldater hos lappeskrædder Per Skrædder over en fuld suppegryde, der straks blev opstillet på torvet til almen uddeling blandt besættelsestropperne.
Per var rasende; greb sin gamle forladermuskedonner og krøb op i kirketårnet for at få bedst muligt sigte. Men hvem af svenskerne skulle han skyde ? Der var alt for mange. Per fik da den geniale ide, at skyde suppegryden; på den måde fik ingen af svenskerne nogen suppe.  
Pang !!!   -  Gryden smadredes og suppen flød ud over torvet. Pers genistreg var Nordfynboernes største krigsbedrift i 1658. Og den blev husket; viderefortalt fra far til søn og videre til dennes søn o.s.v.
Det blev en vaskeægte fynsk vandrehistorie. Og du ved jo hvordan det er med fynske vandrehistorier; der bliver lavet lidt om; lagt lidt til eller udeladt lidt for hver gang en ny generation skal indvies i fortidens heltegerninger.
I slutningen af 17-hundredtallet var der til Pers bedrift tilføjet en kongelig befaling gående ud på, at der på Nordfyn altid skulle forefindes en specielt "Suppejægerkorps", hvis eneste opgave i svenske-ufredstider det var, at skyde fjendens suppebeholdninger i smadder. Et sådant nordfynsk suppejægerkorps blev derpå oprettet - og har eksisteret - sådan lidt idet hemmelige - lige siden. Der holdes skarpt udkik efter alt, der har antydning af "svensk"; der luskes i hegnene og juletræsbeplantningerne - og specielt er opmærksomheden rettet mod eventuelle med svenskere samhørende supperetter. Men siden 1658 ( i hele 345 år ) er det ikke lykkedes at knalde nogen svensk suppeanretning; indtil for nylig.....
Gabriel Jønsson er kinsp ved Länsstyrelsen Stokkeboda. Hr. Jønsson ( man er ikke på fornavn med en Kinsp ) havde lejet et sommerhus i Hasmark. For alle eventualiteters skyld havde han medbragt nogle gamle militære nødrationer; man vidste jo aldrig hvilke kunstige madvaner, der kunne forefindes på Nordfyn.
Efter at Gabriel; undskyld Hr. Jønsson; var blevet serveret Hasmarks specialitet - kogt sild med chokoladesovs - besluttede hr. Jønsson sig til at overgå til de medbragte nørdrationer. Men han var under observation !!! Da hr. Jønsson fremtog en dåse "Soldatens ærtsoppa" gik alarmen til det det Nordfynske suppejægerkorps. Niels Kratlusker fik som den første den famøse suppedåse på sigtekornet.
PANG !!! Et velrettet kaliber 16 haglskud knaldede ind i suppedåsen og hr. Jønsson blev snydt for at nyde yderligere af sin nødration. Det vellykkede suppejægerkorps-raid rygtedes hurtigt over hele Nordfyn - og som du ser i annoncen, så er ansvarsfulde suppejægere i dag villige til at betale større summer for at få muligheden for at knalde en svensk suppedåse.
Det er fandme absurd, at det skal være nødvendigt at betale for at bistå sit land i kampen mod "arvefjenden". For øvrigt; nu ved du, hvorfor du aldrig - eller i det mindste næsten aldrig - ser en svensker spise suppe på Nordfyn.

 

 

 


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

[Startside]
[Op]