
Konen er lige fyldt 85 år (2003) og er
sund og frisk såvel fysisk som psykisk. Lige fra konfirmationsalderen
har hun røget tobak; endda i rigelige mængder og ved festlige
lejligheder en enkelt "fed tyrker". Ensomheden efter mandens død havde
fået hende til at flytte på det lokale alderdomshjem. Inspektøren på
alderdomshjemmet læser også Landbrug Fyn og var blevet opmærksom på
skilderiets annonce. Han var i bund og grund et ejegodt menneske, der
kun ville sine gamle beboeres vel; men han havde frem for alt respekt
for Reglementet. Af samme Reglement fremgik blandt andet, at
tobaksrygning var sundhedsfarligt og at beboerne skulle tilskyndes til,
at anvende alternative nydelsesmidler.
I annoncens tilbud så inspektøren
en mulighed for at såvel erstatte de gamles tobaksrygning med havrehalmsrygning samt at på bedste vis gøre Reglementet tilfreds. Og
ingen havde vel nogensinde hørt om, at havrehalmsrygning var
sundhedsfarligt - i hvert fald ikke Reglementet. Så hver 14. dag får
konen og de øvrige tidligere tobaksrygende beboere nu udleveret et
Juleneg til personlig afbrænding og inhalering. Konen påstår, at det nu
ikke smager helt så godt som tobakken; men som det ses, så ser hun
faktisk ret fornøjet ud endda - og er kærnefrisk. I en stille stund har
hun betroet mig, at hun som ung var på Højskole, hvor hun sang og
værdsatte Jeppe Åkjærs "Jeg er havren; jeg har bjælder på". Når hun nu
ryger havrehalm mindes hun højskoletiden og nynner i takt med
gyngestolen den gamle værdsatte sang igen.
Absurd ??? Ja, vel
er det absurd - at folk stadig ryger tobak, nu hvor det fynske landbrug
er leveringsdygtig i prima havrehalm, der er meget velegnet til rygning.
|