Havrerygning

Konen er lige fyldt 85 år (2003) og er sund og frisk såvel fysisk som psykisk. Lige fra konfirmationsalderen har hun røget tobak; endda i rigelige mængder og ved festlige lejligheder en enkelt "fed tyrker". Ensomheden efter mandens død havde fået hende til at flytte på det lokale alderdomshjem. Inspektøren på alderdomshjemmet læser også Landbrug Fyn og var blevet opmærksom på skilderiets annonce. Han var i bund og grund et ejegodt menneske, der kun ville sine gamle beboeres vel; men han havde frem for alt respekt for Reglementet. Af samme Reglement fremgik blandt andet, at tobaksrygning var sundhedsfarligt og at beboerne skulle tilskyndes til, at anvende alternative nydelsesmidler. I annoncens tilbud så inspektøren en mulighed for at såvel erstatte de gamles tobaksrygning med havrehalmsrygning samt at på bedste vis gøre Reglementet tilfreds. Og ingen havde vel nogensinde hørt om, at havrehalmsrygning var sundhedsfarligt - i hvert fald ikke Reglementet. Så hver 14. dag får konen og de øvrige tidligere tobaksrygende beboere nu udleveret et Juleneg til personlig afbrænding og inhalering. Konen påstår, at det nu ikke smager helt så godt som tobakken; men som det ses, så ser hun faktisk ret fornøjet ud endda - og er kærnefrisk. I en stille stund har hun betroet mig, at hun som ung var på Højskole, hvor hun sang og værdsatte Jeppe Åkjærs "Jeg er havren; jeg har bjælder på". Når hun nu ryger havrehalm mindes hun højskoletiden og nynner i takt med gyngestolen den gamle værdsatte sang igen.

Absurd ??? Ja, vel er det absurd - at folk stadig ryger tobak, nu hvor det fynske landbrug er leveringsdygtig i prima havrehalm, der er meget velegnet til rygning.