Marie og Sigurd Søstedvej 2.
 
Søstedvej 2 den 19. februar 2011.

Ja, egentlig står huset på Søstedvej, hvor Marie og Sigurd slog sig ned efter deres bryllup i 1956, sørgelig tomt. Jeg kan ikke længere råbe en hilsen over hækken når jeg kører forbi på cykel undervejs til Brugsen i Nr. Lyndelse.

Den gamle bindingsværksejendom er skiftet ud med en ny og moderne bolig på Plouggårdsvej 31. Rengøringen er jo blevet nemmere, påpeger Marie, og er der problemer, dryppende vandhaner og deslige, ringer man bare til viceværten.

Gennem et udadvendt virke i landbruget, samt flittig brug af dansegulve og gymnastiksale i diverse forsamlingshuse, er parret kendt af de fleste i lokalområdet, og vi er inviteret indenfor i den nye bolig til en snak om det liv, der blev deres. Over kaffen og de nybagte boller flyder minderne snart i en jævn strøm.

Det er almindelig kendt, at fynboer bliver, hvor de er sat. Således trådte Sigurd, født 1925, sine barnesko ikke langt fra Søstedvej, nærmere bestemt på Sallinge mejeri, hvor hans far var mejeribestyrer.

Områdets drenge var, sammen med broderen Egil, faste legekammerater, heriblandt var også den omtrent jævnaldrende Arne Kristiansen fra Søsted, der havde sine bedsteforældre i Sallinge.
Sigurd havde ikke mange år på bagen førend han begyndte at hjælpe til på gårdene rundt om.
Familien hørte til de velbjærgede, det var ikke af nød, men af lyst og interesse, Sigurd tog del i arbejdet på landejendommene i området.

Gården set fra Søstedvej. (privatfoto

Efter skolegangen på Hjemly Friskole, børnene gik kun i skole hver anden dag, gik turen til Korinth Landbrugsskole, sideløbende måtte mejeriet også passes i en periode, mens faderen var syg.

Jyderne gav, efter sigende, en bedre løn, og Sigurd vovede sig over Lillebælt, og fik arbejde på en gård i Bredsten.

Nu var livet jo ikke kun arbejde, fornøjelserne skulle også have deres tid, og om lørdagen svang Sigurd pigerne i gymnastikforeningen, hvor han snart fik et godt øje til Marie, der arbejdede som kokkepige på plejehjemmet i Bredsten.

Marie Pape var vokset op i Bredsten i en søskendeflok på fem, fire piger og en dreng. Bedstefaderen var mejeribestyrer her, hvor familien havde boet i flere generationer. De unge mennesker kom altså fra samme sociale lag, hvad der kunne være en fordel, tiden taget i betragtning, om ikke andet havde de et godt udgangspunkt for den første samtale.

Efter konfirmationen var Marie, som de fleste piger i tiden, tjenestepige i nogle år inden turen gik over Bælterne til Sjælland. Grundtvigs Højskole i Hillerød var første stop, herefter fortsatte turen videre til København, hvor hun fik arbejde som ung pige i huset hos et lægepar. Manden stammede fra en gård på Maries hjemegn, mens fruen var indfødt Københavner. Et ordensmenneske som Marie måtte bide nogle ting i sig her, blandt andet når de to sønner skulle rense cykler, hvilket foregik på det møjsommeligt hvidskurede køkkengulv. På fridagene vidste Marie dårligt, om hun ville tage hjemmefra, det var usvigelig sikkert, at et køkkenbord fyldt med opvask og indtørrede madrester ventede hende når hun returnerede, ja, livet er mangefold, men vi må tage det hele med. En god del oplevelser rigere gik vejen snart tilbage til barndomslandet, og arbejdet på plejehjemmet i Bredsten.

Efter nogen tid blev de unge mennesker enige om at gifte sig, og de kiggede på ejendomme på Fyn, helst i nærheden af Sigurds fødeegn, og faldt for huset på Søstedvej, med et tilliggende på 14 tønder land, som de købte af Mourits Jørgensen for den nette sum af 9000 kr., i dag er det vurderet til 2 millioner.
Brylluppet stod d. 27. oktober 1956.

Maries og Sigurds bryllupsbillede fra den 27. oktober 1956. (privatfoto)

Luftfoto af Marie og Sigurds gård. Ca. 1960. (privatfoto)

Sigurd sørgede for bedriften og Marie fik arbejde på et gartneri i Højby, hvor hun var i 25 år.

Familien forøgedes efterhånden med to børn, Else og Erik, og i dag er yderligere tre børnebørn føjet til familiestamtræet. Hos Marie og Sigurd trivedes ligeberettigelsen længe før det blev moderne, selv om Sigurd næppe havde barselsorlov.

Det var far, der sørgede for børnene i dagtimerne, fik dem af sted til skole og fritidsinteresser da de nåede den alder, og, hvad der nu ellers måtte dukke op.

Kvinder i landområderne har altid forstået at supplere husholdningspengene på forskellig vis, således også Marie, der i sæsonen plukkede æbler på herregården Bramstrup, en tjans hun delte med adskillige andre landhusmødre. En lille ekstraindtægt hentedes ligeledes på Karl og Alvinas gård skråt overfor deres egen, her dyrkedes grøntsager med salg for øje, lidt plantagedrift med æbler blev det også til her.
Nu var det jo stadig ikke arbejde alt sammen, fritidsinteresserne, med et udadvendt, engageret og socialt liv, blev omhyggeligt passet ind i hverdagen.

Med til det sociale liv i Søsted hørte oldermandsgildet, som altid afholdtes Mikkelsdag, 29. september. Dette gilde var naturligvis kun for mænd, og afholdelsen af samme gik på skift mellem lodsejerne, hvor husets frue stod for fortæringen, som var den samme år efter år: Sild, steg og frugtsalat, hvorefter der serveredes kaffe, gerne med æblekage.

Efter middagen kom kortene frem. Der blev altid spillet kort, både ved gilderne, og i det hele taget. Der blev almindeligvis spillet med penge, men ellers havde man små brikker i forskellig størrelse, som hver havde en vis værdi.

Sigurd sad i bestyrelsen for Pederstrup mejeri, og havde pengeposen med når han tog til gilde, hvor mælkepengene udbetaltes, der var ingen grund til, at blande banken ind i den slags småting.

Sigurd har i årenes løb samlet gamle redskaber til et helt lille museum.
Mange af redskaberne er ukendt land for de fleste.
Samlingen er overgået til Hestehavegaards hverdagsmuseum, hvor den til enhver tid kan ses.

Folkedansen og gymnastikken har gennem alle årene været højt prioriteret i parrets tilværelse. Omkring 1960 startede de op hos Sdr. Højrup Folkedanserne sammen med Ketty og Aksel Larsen fra Søstedvej 10, og snart efter begyndte de hos Nr. Lyndelse Folkedansere, de dansede altså nu to aftener om ugen. Heldigvis havde de en trofast barnepige i Agnethe, Søstedvej 1. Agnethe var ugift og førte i mange år hus for søskendeparret Stine og Kristian, Søstedvej 12, efter deres død overtog hun huset, men solgte det til Connie og Knud Christensen, som stadig bor der.
Marie og Sigurd i deres flotte folkedragter,
 som Marie selv har syet, det meste i hånden.

Sigurds barndomshjem, mejeriet i Sallinge. (privatfoto)

Agnethe købte herefter huset Søstedvej1., hvor skuespiller Agnethe Bjørn bor i dag.

Selv om dansen måske nok er hjertebarnet, blev gymnastikken ikke glemt. 50 år med gymnastik i Nr. Lyndelse er det blevet til, først i friskolen senere på Carl Nielsen Skolen.Marie passer stadig gymnastikken, og en svingom bliver det også til når lejlighed gives.

Sigurd følger i dag idrætten i fjernsynet, benene er ikke, hvad de har været, men han undværer nødigt en god håndboldkamp.

Hos Marie og Sigurd kommer man uvilkårligt til at tænke på linjerne fra Grundtvigs gamle sang:” Et jævnt og muntert virksomt liv på jord.”

Else-Marie

Marie og Sigurd i deres nye hjem på Plouggårdsvej 31.