Efterhånden kan vi
her på museet lave en hel afdeling med effekter fra Nørre Søby, den nys
ankomne brudekjole, og sko, er ingen undtagelse.
|

Min svigerinde Lis, der har tilbragt det meste af sit voksenliv i
Sverige, havde længe snakket om, at hun gerne ville forære sin
brudekjole til museet, og nu sidst hun kom på besøg, var det ikke kun
medbringende omtalte kjole, men
to ungpigekjoler var ligeledes kommet med i kufferten.
Alle tre kjoler er
syet af Lis’ mor, Grethe Albrekt. Den sorte fløjlskjole er fra brødrenes
konfirmation i 1964.
Lis og Hans Rasmussen
blev gift i Nørre Søby kirke den 25. juni 1966 hos Pastor Rasmussen.
Festen holdtes hjemme i stuerne på Odensevej 42.
De unge mennesker
tilbragte de første år i Allested, hvor også datteren Ann-Sofie kom til
verden. |
Herefter trak den
store verden med Australien i front. Det varede dog kun forholdsvis kort
tid før de igen var på hjemlandets jord, hvor de tilbragte de næste par
år på at finde et blivende sted, og det blev så på den anden side af
sundet, hvor de i 1984 fik endnu en datter, Ann-Marie. Lis og Hans har
nu i over fyrre år fordelt tiden mellem hjemmet i Oxie og sommerhuset på
Österlen. Begge træffes på kulturdagen lørdag den 4. maj her på museet.
Lis vil blandt andet
vise, hvordan en strikkemaskine fra omkring 1960 fungerer
Else-Marie

|
Det er
ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det. Den tilsyneladende pæne
dreng i midten er den mangeårige redaktør for Skulderbladet for Nørre
Søby og omegn.
Maskinen til venstre er en Passap strikkemaskine Lis's mor købte omkring
1960/61. Det blev Lis, der kom til at bruge den mest, og i tidens løb er
det blevet til adskillige trøjer m.m..
|
Maskinen til højre er også en
strikkemaskine, men den er beregnet til strømper og har været brugt til
en form for hjemmeindustri. Folk har siddet hjemme og strikket løs, men
hvornår og til hvem?
Den historie vil vi fortælle, når vi ved lidt mere. Lis's mand Hans købte den på et loppemarked
for at give den til museet. Som det fremgår af billedet til højre, er
den i den oprindelige forsendelseskasse. Vi er glade for den, men har dog endnu ikke
kunnet få den til at strikke. Som ved Passapen, mangler vi en
instruktionsbog. Hvis du kender nogen eller selv har en viden eller en
brugsanvisning, er du meget velkommen til at kontakte museet.
|
 |
|
|
|
| |