Hverdagsmuseet - Søstedvej 19 - 5792 Årslev - 40221275


Astas og Susannes konfirmationskjoler.

Den for de unge så skønne og løfterige konfirmationstid er for længst overstået, og syvendeeklasserne rundt om i landet er netop startet op med forårets hovedpersoner på skolebænkene.

Endnu en gang gik snakken om pigernes kjoler. " Jamen er det da ikke for galt, det er jo næsten små brude vi ser i kirkerne ".

Spørgsmålet er om tingenes tilstand egentlig har ændret sig så meget, lad os se lidt på to af museets konfirmationskjoler.
 

Asta Ellegaard blev konfirmeret 2. April 1944 i Nørre Søby kirke. Festen blev holdt derhjemme over to dage, og forældrenes soveværelse måtte ryddes for at give plads til alle gæsterne.
Kjolen, en elfenbensfarvet taftkjole, blev syet af den lokale syerske, Mathilde Grønnemand, der boede Kirkesøvej 9.

Susanne Sig, blev konfirmeret i Nørre Søby kirke i 1978. Kjolen var en hellang Lilly model af bomuld og polyester med tilhørende skørt, og festen blev holdt i Nørre Søby forsamlingshus.

Susannes forældre er Niels og Gerda Sig, der dengang boede Odensevej 21


Astas konfirmationskjole anno 2011

Asta ved konfirmationen i 1944.

Susanne ved konfirmationsfesten i Nørre Søby Forsamlingshus.
Kjolen ses til venstre.

 


 

Museets konfirmationskjoler kommer frem i forårstiden.

Else-Marie.

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

[Startside]
[Op]